Årets handicappris til livredderklub

24. november 2021 kl. 19:09 Af Lise Ravnkilde, Folketidende
 

MARIBO Tirsdag eftermiddag blev årets handicappris overrakt. I år gik den til søstrene Anja og Nina Kobbernagel. De var valgt som årets modtagere for deres store arbejde med at inkludere børn med særlige behov i Lolland-Falster Livredderklub.

- I mit hjerte er der en stor plads til børn med særlige behov. Hvis børn har det svært i skolen, har de det ofte også i fritiden. Hos jer er der en varm inklusion, så det ikke ser ud, som om børnene selv tænker, de er anderledes, det er den ultimative inklusion, sagde formanden for Handicaprådet, Merete Sørensen, blandt andet i sin tale til de to prisvindere.

Hun understregede også, at hun godt ved, at der er mange, både frivillige, trænere og forældre, med i arbejdet.

 

Initiativet skal tages

- Men der skal nogen til at tage initiativ og sætte tingene i gang, og det gør I. Tak for, at I tager jer af de børn, der ellers ikke har fritidsaktiviteter, sagde hun.

Og så fik søstrene hver en buket blomster og et lamineret bevis på, at de var årets modtagere af Lolland Kommunes Handicappris. De fik også at vide, at der var sat 5.000 kroner ind på hver deres konto. Normalt får modtageren 10.000 kroner, men når der er to, deler de.

Anja og Nina Kobbernagel tog imod det hele med store smil.

- Det er en kæmpe anderkendelse. Og dejligt, at kommunen ikke kun lægger mærke til vores konkurrencevindere, men også de her børn, sagde Anja Kobbernagel og blev suppleret af Nina Kobbernagel:

- Yes! - vi gør noget godt. Vi ved, det nytter, så er det dejligt, at andre også opdager det, sagde hun.

Hos Lolland-Falster Livredderklub er det cirka 10 procent af børnene, der har en udfordring.

Foreningen har ikke særlige hold for disse børn, de deltager på foreningens almindelige hold.

-De indgår i fællesskabet på lige fod med andre. Hos os får de rigtige venner, de udtrykker det selv ved at fortælle, at de har fået rigtige livreddervenner, fortæller Anja Kobbernagel.

 

Selvtillid vokser

- Deres selvtillid vokser, når de kan vise sig frem i skolen. Når en dreng for eksempel lige kan dykke fire meter ned og hente en dukke på bunden foran klassen, fortæller Nina Kobbernagel.

Søstrene forklarer, at en stor del af livredning handler om samarbejde og respekt for andre.

Det eneste krav for at komme på et livredningshold er, at man skal være vild med vand.

- Hvis det bliver for svært for nogen, dykker de en bane, og så kan vi se, at de lige har brug for at være sig selv. Vi har haft en med et armbånd, hun kunne vende til rød eller grøn, så vi vidste, om hun havde brug for en pause, forklarer Nina Kobbernagel.

De tror også, at det betyder noget, at der stort set kun er voksne trænere i klubben.

- De har ressourcerne til at holde ekstra øje. Indimellem er der børn, der har brug for en ekstra voksen, og så finder vi det, forklarer Anja Kobbernagel.

Der er mange voksne til hver træning, blandt andet på grund af sikkerhedsregler. Alle er frivillige, og alle gennemfører årligt livredderprøver.

Noget, begge søstre også mener har betydning for, at børn med særlige behov har det godt på deres hold, er de firkantede regler.

- Til træningerne lægger vi faktisk slet ikke mærke til, at de har det svært, fortæller Anja Kobbernagel.

-Der er en kæmpe disciplin, kæmpe respekt for reglerne, og børnene gør, som vi siger, fortæller Nina Kobbernagel.

 

Kram og highfives

Men i træningen indgår desuden masser af highfives og kram, noget, Merete Sørensen også lagde vægt på i sin begrundelse for prisen.

- Det er meget vigtige elementer, mener begge søstre.

Handicaprådet holder fast i at holde sin egen prisuddeling.

- Vi har ikke ønsket at være med i Lolland Kommunes store prisuddelinger. Vi vil hellere holde det mere intimt, hvor man virkelig kan se, hvem der får prisen, siger Merete Sørensen, der efter 10 år stopper som formand for Handicaprådet.

Hun fik også lige fortalt, at for hende var det en ekstra stor fornøjelse, at den sidste pris, det var hendes opgave at overrække, gik til to svømmere fra hendes egen hjemby.