Kære alle DM inviterede
DM 2020 blver til noget og vi skal til Århus. Vi er stadig i planlægningsfasen men vi påtænker at tage afsted fredag ved 15 tiden med bus. Vi overnatter formentlig på vandrehjem. Det er alt lidt usikkert endnu og afhænger af tilbagemeldingen fra jer.
Vi vil rigitg gerne have mange deltagere med igen i år også gerne voksen deltagere. Jeg har vedhæftet en FORELØBIG oversigt over discipliner og hold. Efter endelig tilmelding laver vi tilmeldingen og holdene. Jeg snakker med alle deltagere om hvad de skal stille op i. Voksenholdene er IKKE lavet endnu, jeg prøver at danne et overblik hvem der vil være med og hvad I vil stille op i. Ligeledes skal I give mig besked hvis I vil stille op Individuelt.
Som altid - hurtig tilmelding - TAK
DM er desværre ikke et særlig børne venligt stævne. Distancerne er meget lange, så derfor er det ikke alle der dyster i alle discipliner.
Livredder hilsner Anja
Kære svømmeklubber, livredningsklubber og andre med interesse for konkurrencelivredning
Livredningsudvalget i Dansk Svømmeunion afholder sammen med Østjysk Livredning det Danske Mesterskab i Konkurrencelivredning. lørdag den 22. august 2020 kl. 8.00 – 19.00 på Bellevue Strand i Århus.
Stævnet afvikles som et junior (årgang 2002-2005) og senior stævne (årgang 2001 og ældre). I samtlige discipliner konkurreres der om det Danske Mesterskab.
Der er desuden flere børnediscipliner, hvor deltagerne max må være årgang 2006 (inddelt i årgangsgrupperne hvis muligt: årgang 2008 og yngre, og årgang 2006-2007).
Derudover afholdes masters-gruppen med årgang: 1989 og ældre. Hvis der i en disciplin inden for børne- og/eller masters-årgangsgruppen på færre end 5 deltagere i aldersgruppen vil denne blive slået sammen med den nærliggende aldersgruppe.
Alle kan deltage, men for at kunne konkurrere med om DM-titlerne skal man være medlem af en klub under Dansk Svømmeunion. Deltagerne skal kunne svømme 200 m i åbent hav uden pause.
For at læse mere omkring disciplinerne: www.svoem.org/Discipliner/Livredning/Konkurrencelivredning/Discipliner/
Børneklassen årgang 2006-2007 kan stille op i surf ski race. Dette er dog kun muligt hvis vedkommende har trænet i surf ski inden DM.
Corona - Covid-19
Det bliver et arrangement med maks. 200 personer (deltagere, trænere, tilskuere, forældre, support-crew, officials, vandsikkerhed m.m). Ændres forsamlingsloftet, vil stævnets setup blive justeret tilsvarende eller aflyst. Vi forbeholder os ret til afvise eller annullere tilmeldinger, hvis vi vurderer at arrangementet vil møde det til den tid gældende forsamlingsloft.
Stævnet afholdes under gældende retningslinjer fra myndighederne ift. Hygiejne og kontakt mv. Information angående retningslinjer vil blive tilgængelige før og under stævnet.
Tidsplan
Stævnet afholdes efter følgende overordnede tidsplan, se længere nede for program og tilmelding.
Tid
Kl. 08:00 Opvarmning og Briefing
Kl. 08:30 Stævne start
Kl. 19:00 Forventet sluttidspunkt
Discipliner
Individuelle konkurrencer
Nr. Disciplin Klasse
1 Løb-svøm-løb Alle (Damer/piger)
2 Løb-svøm-løb Alle (Herrer/Drenge)
3 Surf Ski Race Damer (master/senior/junior), Piger årgang 2006-2007
4 Surf Ski Race Herrer (master/senior/junior), Drenge årgang 2006-2007
5 Beach Flags Alle (Damer/piger)
6 Beach Flags Alle (Herrer/Drenge)
Pause Frokost i 30 min.
7 Board Race Alle (Damer/piger)
8 Board Race Alle (Herrer/Drenge)
9 Beach Sprint Alle (Damer/piger)
10 Beach Sprint Alle (Herrer/Drenge)
11 Oceanwoman Damer (master/senior/junior)
12 Oceanman Herrer (master/senior/junior)
Pause Pause 15 min
Holdkonkurrencer
13 Board Rescue (2 pers. pr. team) Damer (master/senior/junior) Piger årgang 2006-2007
14 Board Rescue (2 pers. pr. team) Herrer (master/senior/junior) Drenge årgang 2006-2007
15 Board Relay (Børn) (3 pers. pr. team) Børn årgang 2006 og yngre
16 Rescue Tube (4 pers. pr. team) Damer (master/senior/junior), Piger årgang 2006-2007
17 Rescue Tube (4 pers. pr. team) Herrer (master/senior/junior), Drenge årgang 2006-2007
18 4 x 90m Sprint (4 pers. pr. team) Alle (Damer/Piger)
19 4 x 90m Sprint (4 pers. pr. team) Alle (Herrer/Drenge)
20 Oceanwoman Relay (4 pers. pr.
team) Damer (master/senior/junior)
21 Oceanman Relay (4 pers. pr. team) Herrer (master/senior/junior)
22 Board Rescue (Børn) (2 pers. pr. team) Børn årgang 2008 og yngre
23 Rescue Tube (Børn) (4 pers. pr. team) Børn årgang 2008 og yngre
NB: Vær opmærksom på at der kan ske ændringer i løbsrækkefølgen under selve stævnet. Afhængigt af deltagerantal kan der komme heatbegrænsning. Som nævnt ovenfor vil klasser for børn og master blive slået sammen med nærliggende klasse hvis der er under 5 deltagere.
Stævnet vil foregå på 2 arenaer; én for børn og én for junior/senior/master. Distancen for visse discipliner vil blive tilpasset aldersgruppen.
Tilhørende regler
ILS stævne manual nyeste udgave er regelsættet for dagens event (https://www.ilsf.org/wp-content/uploads/2020/02/ILS-2019-Competition-Rulebook-errata-clarifications-10-February-2020-Final.pdf) .
Mix-holdkapper vil konkurrere som herreholdkapper.
Mulighed for overnatning
Østjysk Livredning stiller ikke overnatning eller forplejning til rådighed ved stævnet, men der er muligheder i området, hvor klubben anbefaler: www.aarhusdanhostel.dk/da
Vi ser frem til et godt stævne og en god dag!
De bedste hilsner
Livredningssektionen, Dansk Svømmeunion og Østjysk Livredning